Aconto opkrævning for 2022 til Tandskadeerstatningen
22.12.2022

Alle privatpraktiserende tandlæger (klinikejere) i Danmark skal indbetale til Tandlægeforeningens Tandskadeerstatning. Det gælder alle privatpraktiserende tandlæger, der er klinikejere, uanset om man arbejder med eller uden ydernummer, er medlem af Tandlægeforeningen eller ej, eller om man er specialtandlæge. Den indbetalte præmie er til dækning af den kollektive ordning for Tandskadeerstatninger med udbetalinger mellem 1.000 kr. og 10.000 kr.

Beregning af præmien
Vi beregner præmien én gang om året på baggrund af tandlægens indberetning af bruttoomsætningen for det pågældende år. I 2022 udgør præmien 0,15 % af klinikkens samlede bruttoomsætning i 2022.

Tandlæger med ydernummer
For tandlæger der arbejder under et ydernummer, har regionerne til og med april/maj måned 2022 (afhængig af region) foretaget et træk på 1 % af tilskudsomsætningen. For resten af 2022 har Praksisforsikringen foretaget aconto opkrævning. Denne aconto indbetaling bliver modregnet i den endelige beregning af præmien for det pågældende år.

Hvornår sker den endelige beregning af præmien for 2022?
Alle privatpraktiserende tandlæger (klinikejere) i Danmark modtager i maj 2023 en mail fra Tandlægeforeningens Praksisforsikring, med link og adgangskode til vores online indberetningsformular. Her kan klinikken elektronisk indberette bruttoomsætningen for 2022, hvorefter den endelige beregning af præmien fastsættes.

Læs mere om indberetningen for 2022


Klik her for at gå tilbage til forrige side